13.4.2018

Solbeskinnet åben stald arrangement på Bornholm

Brian Kofoed viste sin nye ”Bornholmergris” farestald frem for interesserede Bornholmere

Den 6. april havde Brian Kofoed inviteret til åben stald i sin nye farestald, som skal huse ”Bornholmergrise”. Dagen bød på smukt solskin og ca. 250 besøgende landmænd og andre interesserede fra hele Bornholm, der med stor interesse så den nye farestald til løsgående søer.  

Blandt de fremmødte på dagen var også Brian Kofoeds medarbejdere, der glæder sig til at tage den nye løsdriftstald i brug.  

”Bornholmergrisen”, som skal produceres i den nye farestald, er et COOP koncept, der indebærer at grisene er født, opvokset og slagtet på Bornholm, samt at mindst 70% af foderet er lokalt produceret. Desuden er der skærpede krav til dyrevelfærd og spisekvalitet.

I uge 16 går renoveringen af eksisterende farestald til 150 løsgående søer i gang. Hele byggeprojektet forventes færdiggjort i juni 2018, og bliver markeret med besøg fra Landbrugsministeren, Esben Lunde Larsen samt af COOP Danmark.

Se også

Klædt på til fremtiden

Læs mere

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk