Gråkjær skal bygge for Eva Solo
Eva Solo udvider sit domicil.
På Eva Solos hovedsæde i Måløv skal Gråkjær Erhverv opføre nyt showroom, nyt højlager og ombygning og optimering af eksisterende distributionshal og udvidelse af administrationen – byggestart efteråret 2020 og forventet ibrugtagning efteråret 2021.
Højlager mm. opføres i 14 meters højde og bliver på i alt 2.375 m2. Administrationen udvides med kontor og nyt showroom på i alt 848 m2. Distribution og eksisterende lager ombygges og fremtidssikres, så effektiviteten øges af ind- og udgående transport.
Vi glæder os til at komme i gang med projektet.
Den familieejede virksomhed Eva Solo har designet funktionelle køkkenredskaber af høj kvalitet i over 100 år.