Denne funktion kræver at cookies er slået til. For at få vist indhold skal du slå cookies til i din browser og/eller acceptere cookies på dette website. OK Læs mere


Domicil- og kontorbyggeri

DIN VIRKSOMHEDS VISITKORT


Jeres domicil viser omverden hvem I er. Hos Gråkjær har vi mange års erfaring i at opføre kontorbyggerier i totalentreprise - over hele Danmark. Både i form af domiciler udelukkende med administration, men også ofte som administrationsbygning integregret med bygninger til jeres øvrige aktiviteter. Vi samarbejder med arkitekter og ingeniører i hele Danmark, men har også vores egen tegnestue. Som du kan se herunder, har vi gennem de seneste år lavet en lang række kontorbyggerier, og vi vil også rigtig gerne bygge for jer. Kontakt os for en snak om det domicil, I drømmer om.    

  • sliderImg
  • sliderImg
  • sliderImg
  • sliderImg
  • sliderImg
  • sliderImg
  • sliderImg
  • sliderImg
  • sliderImg

Alfa Laval

Alfa Laval er et kontordomicil på 6.000 m² med tilhørende p-faciliteter placeret på Aalborgs østlige havnefront. Det er bygget op omkring et atrium, der giver et dynamisk samlingsrum til forskellige events og som samtidigt giver en imponerende effekt, når man træder ind i bygningen. 

Huset består af fire etager. Den modsatte side af indgangen vender ud mod vandet med udsigt fra medarbejder-broerne, der fungerer som caféområde for medarbejderne, og herfra kan man også overskue hele bygningens indre. 

Kontorerne er placeret på de resterende tre sider. Ca. 80 % består af åbent kontormiljø, mens resten er enkelte cellekontorer, der samtidig har dobbelt funktion som mødelokaler, da medabejderne rejser meget. 

Bæredygtige tiltag:

  • Huset er opført som lavnergihus 2015 med anvendelse af solceller og solafskærmning for reduktion af energiforbrug.
  • Domicilet er DGNB guld-certificeret. Det betyder, at alle byggeriets materialevalg og processer skal kunne følges tilbage til producenten, og være af bæredygtige materialer.

Læs mere om DGNB guld-certificeringen i nyheden her.

Denne funktion kræver at cookies er slået til. For at få vist indhold skal du slå cookies til i din browser og/eller acceptere cookies på dette website. OK

Sælger: TK Development i partnerskab med Lauritzen Gruppen
Investor: PensionDanmark
Lejer: Alfa Laval Aalborg
Areal: 6.000 m2 med plads til 300 medarbejdere
Beliggenhed: Aalborgs østlige havnefront
Arkitekt: PLH Arkitekter A/S
Ingeniør: OBH Rådg. Ingeniører A/S
Totalentreprenør: Gråkjær Industribyg A/S

 

Byggeplads.dk har skrevet følgende om byggeriet: 

Bæredygtigt domicil med maritimt præg

Tekst: Thomas Møller

De maritime rødder forenes med moderne arbejdsmiljø og computerstyring i Alfa Lavals nye domicil i Aalborg. Alt sammen udført så bæredygtigt, at det har udløst et DGNB sølv-certifikat

 

Alfa Laval Aalborg producerer komponenter til blandt andet skibsindustrien. Virksomheden har rødder tilbage til det tidligere Aalborg Værft og har netop fået bygget nyt domicil på den gamle værftsgrund i byens østlige udkant. Det er sket med respekt for fortiden og tro på anvendelsen af moderne teknologi i byggeriet. Resultatet er et intelligent og bæredygtigt domicil med maritimt præg.

- Virksomheden har ønsket et åbent og uformelt arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere i princippet kan se hinanden. Den udfordring har vi blandt andet løst med et stort atrium midt i bygningen, fortæller Torben Brix, regional salgschef hos Gråkjær A/S, der har været totalentreprenør på byggeriet.

Atriummet er blevet bygningens hjerte. Her kan virksomheden samle alle dens 300 medarbejdere, og her kan den udstille de produkter, som man fremstiller hos Alfa Laval Aalborg. Adgangen til arbejdspladserne på de højere etager sker ad store ‘skibsbroer’ og ‘soldæk’ med udsigt til Limfjorden. Her kan ingen være i tvivl om, at vi befinder os i den maritime verden. Mødelokalerne er da også navngivet efter skibe, der er bygget på Aalborg Værft.

Mens vi bevæger os gennem bygningen, noterer Torben Brix med tilfredshed, at intentionerne på tegnebrættet også fungerer i praksis. Alle medarbejdere sidder i princippet lige godt, og de har allerede taget de uformelle mødeområder med lounge-stemning og tekøkkener til sig. Har en medarbejder brug for at føre en privat samtale, er der indrettet telefonbokse til formålet.

Selv om det er en af sommerens varmeste dage, er det bemærkelsesværdigt behageligt at opholde sig i bygningen med de store glaspartier. Og det kræver ikke masser af energi at opretholde det gode arbejdsklima.

- Byggeriet er et lavenergihus klasse 2015, hvor vi ved anvendelse af solceller og solafskærmning reducerer energiforbruget. Det er et unikt teknisk byggeri, hvor 2.000 CTS-punkter via en stor computer styrer alle husets tekniske installationer. På en dag som i dag trækker det for eksempel solgardiner for, kører de udvendige lameller i stilling og åbner vinduer, så vi ikke behøver at køle så meget. Så her kan vi tale om et intelligent hus, siger Torben Brix.

Han glæder sig over, at de energireducerende tiltag kombineret med et ansvarligt materialevalg, bæredygtige processer, et godt arbejdsklima og en række andre bæredygtige løsninger helt ned til cykelparkering og busser uden for døren har givet bygningen et DGNB sølv-certifikat. Det vil sige en garanti for, at bæredygtigheden er tænkt ind i alle aspekter af byggeriet.

Se artiklen her.

Alfa Laval

Gasværksvej 21
9000 Aalborg
Domicil
Areal 6.000 m²

Denne funktion kræver at cookies er slået til. For at få vist indhold skal du slå cookies til i din browser og/eller acceptere cookies på dette website.

OK

Mere info

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk