24.4.2018

VIA-studerende på besøg

Studerende fra 2. semester af konstruktøruddannelsen fik et indblik i arbejdet hos Gråkjær.

19. april fik Gråkjær besøg af 40 studerende fra VIA-Holstebros bygningskonstruktør-linje. De studerende, som er på 2. semester, fik et indblik i, hvilke projekter Gråkjær’s afdelinger arbejder med. Ved et oplæg af Thomas Nielsen og Rasmus Svarre, to dygtige bygningskonstruktører, som sidder på tegnestuen i Holstebro. De studerende fik muligheden for at se de arbejdsprocesserbygningskonstruktører stilles overfor hos Gråkjær - både som projekterende og udførende projektleder.

Både studerende og undervisere var meget engagerede i foredraget. Mange benyttede efterfølgende muligheden til at stille konstruktive og uddybende spørgsmål til de to oplægsholdere.

Oplægget bød blandt andet på en gennemgang af de digitale redskaber, som Gråkjær benytter i tegne- og projekteringsfaserne samt hvordan man inddrager rådgivere og leverandører i projekteringsmodellen. Der var også gennemgang af digitale værktøjer for kvalitetssikring i samarbejdet med underentreprenører på byggepladserne og til aflevering.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde hos Gråkjær, kan du se videoen herunder, hvor Thomas fortæller om, det at arbejde som bygningskonstruktør på Gråkjær’s tegnestue.

Vil du opleve det selv? Så søg om at blive vores næste bygningskonstruktørpraktikant.

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk