1.7.2015

Utraditionelt rejsegilde i højt humør

Fuld gang i byggepladsen til Skoda Holstebros kommende bilhus

Har man kørt på Holstebros mest befærdede vej, Herningvej, har man sandsynligvis opdaget, at der er godt gang i byggepladsen til det, der om nogle måneder bliver til Skoda Holstebros nye bilhus.

Bygningerne er snart lukkede og for øjeblikket er vinduer, døre og porte ved at blive monteret. Henover sommeren vil der være fokus på, at få de indvendige konstruktioner lavet færdige og beklædt således maler og gulvlægger kan komme i gang. Bilhuset skal stå færdigt til oktober.

Jakob Rørsig Iversen, der er projektleder på totalentreprisen udtaler; ”Byggeprocessen forløber planmæssigt og vi har et fint samarbejde med både bygherre og håndværkere”.

Her ses billeder fra rejsegildet, hvor Bygherren utraditionelt havde hyret en pizzaovn ind, således de fremmødte medarbejdere fra Tang Biler og håndværkere kunne blive beværtet med pizza, øl og sodavand på en dag med solskin og højt humør.

Gråkjær bygger ca. 2.100 m2 i alt; hvoraf byggeriet består af 656 m2 udstilling, 730 m2 værksted og klargøringsområde. Der bliver også et 555 m2 fritliggende lager, 160 m2 kontor og mandskabsfaciliteter.

Bygherren ejer også naboejendommen, Tang Biler, som sælger VW. 

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk