9.6.2016

Styrkelse af Gråkjær Erhvervs tegnestue

Nyt ansigt på tegnestuen skal styrke det visuelle udtryk og miljøet

Gråkjær er en af de få danske totalentreprenører, der har egen tegnestue. Tegnestuen står for projekteringsopgaver i hele processen, fra de første salgstegninger til projektering og myndighedsbehandling. På grund af travlhed og for at styrke tegnestuen har Gråkjær A/S Erhverv ansat arkitekt MAA Mette Borg Borup.

Mettes hovedopgave bliver at udarbejde salgstegninger og sikre, at der er fokus på det arkitektoniske udtryk i Gråkjærs byggerier.

Mette er uddannet fra Arkitektskolen i Aarhus 2006 med afgang fra afdelingen for international bygningskunst. Hun har tidligere arbejdet hos arkitektfirmaet By & Bygning i Nykøbing Mors og hos arkitektfirmaet Skaarup & Jespersen i Holstebro, hvor hun har arbejdet med alt fra butiksindretning til fysisk planlægning – her imellem også villaer, skoler og sygehuse.

Desuden har Mette undervist på bygningskonstruktøruddannelsen på Erhvervsakademi Midtvest og senest har hun samme sted stået i spidsen for etableringen af et teknisk videnscenter med omdrejningspunkt i bæredygtighed.

Med sin viden om bæredygtighed kan Mette tilføre Gråkjær kompetencer inden for dette felt og sikre, at kunderne får et byggeri, som er fremtidssikret og ikke belaster miljøet unødvendigt.

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk