26.1.2015

Scanflavour

Gråkjær trodser vejret og bygger næsten uhindret

  

På byggepladsen trodser Gråkjær vejret og bygger næsten uhindret. Parkeringspladsen er anlagt, klar til at modtage de mange håndværkere, som I den kommende tid vil indtage byggepladsen. Betonelementer til lageret på er monteret og tagarbejdet pågår i disse dage.Byggetilladelse på henholdsvis administrations- og produktionsbygningen afventer kommunes byggesagsbehandling, som forhåbentlig snart er lige på trapperne.

 
Opførelsen bliver et af Gråkjærs største og mest komplekse industribyggeri til dato. De  7000 m2 produktionsfaciliteter er fordelt på kælder og stueplan og produktionsanlægget skal opbygges med komplekse indretninger samt intern  transportsystem der fordeles rundt på etagerne. Dertil kommer at anlægget har niveauspring og bliver bygget i 3 etager.


Der er i alt tale om ca 13.000 m2, fordelt på 1050 m2 administration, 500 m2 konference- og omklædningsrum, ca. 7000 m2 produktion fordelt over kælder og stueplan, 1230 m2 kølerum, 800 m2 laboratoriegang samt 2500 m2 lager.

 

 

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk