12.10.2015

Scanflavour rejser sig

På kun 3 uger har Scanflavours nye produktionshal og administration rejst sig fra jorden.

Byggeprocessen skrider støt frem på Scanflavours nye produktionshal og administrationsbygning. I de sidste par uger er der blevet arbejdet med monteringen af betonelementerne, som nu stort set er færdig. I de følgende uger vil dækelementer på øverste niveau blive monteret og tagarbejdet pågå. Der gøres også klar til at træ/alu-elementerne skal monteres, således produktionshallen samt administrationsbygningen helt kan lukkes. Når det er sket tager vi fat på det indvendige arbejde med skillevægge og tekniske installationer.

I videoen under artiklen kan du komme med indenfor i byggeriet og følge arbejdet med monteringen af de store betonelementer. 

Byggeprocessen følger tidsplanen og forløber upåklageligt uden afvigelser. Bygherre Scanflavour er meget tilfreds med samarbejdet med Gråkjær og den løbende dialog som foregår. ”Torben Mortensen, som er projektleder på byggeriet, er et proaktivt og direkte menneske, der fortæller tingene som de er, på de ugentligt afholdte byggemøder; og det kan vi rigtig godt lide!”, fortæller Jørgen Halskov, Scanflavours fabriksdirektør.

Opførelsen er et af Gråkjærs største og mest komplekse byggerier til dato, eftersom de 7.000 m2 produktions- og lagerfaciliteter er fordelt på kælder og stueplan, og produktionsanlægget skal transporteres rundt på begge etager. Dertil kommer at anlægget har niveauspring og bliver bygget i 3 etager.

Læs mere om, hvad vi bygger på Scanflavour på vores reference her.

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk