23.9.2015

Ros til Letbanebyggepladsen

I mandags rejste den første bygning på Letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter sig fra jorden

Der er fuld fart på byggepladsen, hvor Gråkjær opfører Aarhus Letbanes kontrol- og vedligeholdelsescenter (CMC), som skal bruges til vedligehold, reparation, rengøring og hjulafdrejning af letbanetogene og højteknologisk styringscentral af den nye letbane.

Elementmontagen er netop gået i gang i den smalle del af CMC-bygningen, som skal huse administration, styringscentral og lager. Fra denne uge og frem rejses der elementer sideløbende med, at den brede værkstedsdel færdiggøres til elementmontage efterfølgende. Kranen, som skal bruges til at montere de store og tunge betonelementer med, er ankommet, og lige nu ved at blive samlet. 

Der udføres funderingsarbejder og klargøres til stålmontage i Stabling Area - den bygning, som letbanetogene skal opmagasineres ved og klargøres til næste dags kørsel. Det samme sker for Bygning M, en lille overdækkes bygning, der skal huse træktoget, som skal bruges til at bugsere toge, der ikke selv kan køre ind i CMC-bygningen. Derudover arbejdes der i det omkringliggende terræn i forbindelse med kloak, loop, kabelrør & pits.

Selvom der er fuld gang i byggeriet på forskellige stadier, bliver der ikke slækket på hverken sikkerhed eller ryddelighed. Flere gange har Claus Rehfeld Moshøj, direktøren for Letbanen, besøgt byggepladsen og vist den frem til gæster og hver gang med besked om, at han var imponeret over tilgængeligheden og ryddeligheden på byggepladsen. ”Vi følger sådan set bare Gråkjærs normale procedurer for håndtering af byggepladser, men vi er naturligvis meget stolte over det, og er glade for, at det bliver bemærket”, udtaler Claus Navntoft, Gråkjærs projektleder på Letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter. 

Oplev de sidste 2 måneders arbejde på Letbane byggepladsen i denne 11 sekunders video.

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk