3.4.2019

Rejsegilde på rækkehuse i Måløv

Bygherre Krogdalen 32 ApS inviterede torsdag 28. marts håndværkere og byggeledelse på smørrebrød i anledning af rejsegildet på 7 flotte rækkehuse på Krogdalen i Måløv.

Spærene er rejst og i øjeblikket arbejder tømrerne på at få lukket taget. Murerne er godt i gang med facadestenene og forventer at være færdige inden udgangen af april. Rækkehusene afleveres til september.

Husene er på 120 m2 fordelt på 1½ plan og består af entre, køkkenalrum, bryggers og toilet i stueplan samt tre værelser (heraf 1 med kvist) og badeværelse på 1. sal. De ligger smukt med udsigt til grønne områder og en lille sø i Måløv. Husene opføres til udlejning, og der er stadig ledige lejemål. Vil du høre mere om husene, så kontakt Jacob Laustsen - jl@laluka.dk, der står for udlejningen af boligerne.

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk