27.9.2017

Rejsegilde på nyt kontorhus

Medarbejdere, bygherre og håndværkere på DLG Øst nye kontorhus samledes for at markere byggeriet og godt samarbejde

Tirsdag 26. september var håndværkere og medarbejdere på DLG Bårse samlet til rejsegilde på DLG’s nye administrationsbygning. Under ledelse af underdirektør for DLG Øst, Anders Hansen, blev der traditionen tro ”skålet på husets sikkerhed og deltagernes velbefindende,” og der var servering fra den lige så klassiske pølsevogn.

Anders Hansen roste i sin tale bygherrerådgiver, håndværkere og Gråkjær. Han var rigtig glad for samarbejdet med Gråkjærs projektleder Niels Tarp, som også udtrykte glæde over samarbejdet.

Den nye administrationsbygning bliver hovedsæde for alle administrative medarbejdere i DLG Øst, der samles fra flere nuværende afdelinger på Sjælland. Mange af medarbejderne var mødt frem for at se deres kommende arbejdsplads og få en rundvisning. De var meget positive over de nye lokaler og glæder sig til at flytte ind.

Netop medarbejderne er prioriteret højt i det nye byggeri. For at sikre mest mulig komfort i de nye flotte omgivelser, udstyres bygningen med klimaanlæg med ventilation og køling samt automatisk solafskærmning. Det giver et rigtig godt arbejdsklima til medarbejderne, der samles i Bårse fra deres nuværende arbejdspladser i flere forskellige afdelinger på Sjælland.

Huset forventes at være lukket inden udgangen af oktober og herefter fortsætter arbejdet indendørs. Byggeriet står klar til indflytning, når medarbejderne møder efter veloverstået jule- og nytårsferie.   

Læs mere om byggeriet af DLG Øst nye kontorhus

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk