11.6.2015

Rejsegilde på Midtfyns naturbiogasanlæg

Rejsegildet markerede lukningen af den sidste bygning og opstarten på de tekniske anlæg.

I tirsdags blev der er afholdt rejsegilde på det 3. og sidste biogasanlæg, beliggende i Heden på Midtfyn. 

Der var samlet omkring 60-70 forskellige interessanter og folk fra nærområdet. Peter Gæmelke, formand for NGF Nature Energy bød velkommen og fortalte om anlæggets tilblivelse. Tradionen tro blev rejsegildet fejret med grillpølser og brød.  

Fakta om anlægget:

  • Behandler ca. 300.000 ton husdyrgødning og ca. 65.000 ton anden biomasse
  • Producerer ca. 12 mio. m3 opgraderet biogas
  • Dækker ca. 7.000 husstandes årlige varmeforbrug
  • Bliver det største biogasanlæg på Fyn
  • Har 37 andelshavere og 47 leverandører af biomasse

På bionaturgasanlægget på Midtfyn står Gråkjær for at opføre; En teknikbygning med tiptank, laboratorium, kontrolrum og værkstedsfacilieter. Herudover opføres der en administrationsbygning med kontorer og omklædningsfaciliteter samt en modtagerbygning. Sidste opførte bygning er en kedelbygning, der indeholder eltavler og kedel til produktion af varme.

Ud over bionaturgasanlægget på Midtfyn er Gråkjær i fuld gang med opførelsen af to andre bionaturgasanlæg på Nordfyn og i Holsted. Få mere viden om anlægget på Midtfyn her.

Anlægget bliver omtalt i en artikel på fyns stiftstidende. Du kan læse den her.

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk