15.10.2018

Rejsegilde hos HD Ejendomme

HD Ejendomme inviterede til rejsegilde med efterårssol og uformel stemning i Odense

10. oktober inviterede HD Ejendomme til rejsegilde i Odense. Der var efterårssol og god og uformel stemning til arrangementet, hvor håndværkerne og lejeren af byggeriet, Cycle Service Nordic, blev trakteret med pølser, i anledningen af, at bygningen nu er rejst.

Cycle Service Nordic, der sælger cykeldele på B2B markedet, flytter ind i sit nye danske hovedkontor 1. december.

Lejeren har været med i projektet helt fra starten og har haft mulighed for at sætte sit eget præg på bygningen. HD Ejendomme, som ejer og udlejer 3.000 boliger og 375 erhvervslejemål over hele Danmark, er bygherre og udlejer på projektet.

Gråkjær opfører hovedkontoret, der består af 6.000 m2 lager og 700 m2 kontor i Odense-forstaden Tietgenbyen. Bygningen er lukket med facader, tag og vinduer. I øjeblikket er maleren i fuld gang og i løbet af de næste par uger lægges belægninger, gulve og lofter, og der arbejdes på facadefinish.

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk