1.9.2016

Prækvalificering

Gråkjær er prækvalificeret til at afgive bud på administrationsbygning til Universitetshospital Køge.

I samarbejde med GPP arkitekter og ISC Rådgivende Ingeniører er Gråkjær prækvalificeret til at byde på et af i alt ni udbud på det kommende Universitetshospital Køge. Der er tale om en bygning på 4.300 m2, som skal rumme kontorer og mødelokaler. Bygningen er markeret med Blåt (B5) på kortet herover.

Når Universitetshospital Køge er færdigbygget får det kapacitet til 830 senge, 400.000 ambulante besøg og 90.000 indlæggelser om året, hvilket er en tredobling af Køge sygehus’ nuværende størrelse.

Kontorbyggeriet forventes færdigt i 2019. Byggeriet sker som led i en sammenlægning af Køge Sygehus og Roskilde Sygehus til Universitetshospital Sjælland. Det samlede byggeri afsluttes i 2022.

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk