6.7.2018

Partnering bliver vejen frem i Dubai

​Gråkjærs partneringaftale åbner op for et samarbejde, der er baseret på dialog, tillid, gennemsigtighed og tidlig involvering af både bygherre og totalentreprenøren. Partnering er samarbejdsformen, når Gråkjær nu påbegynder design af et stort landbaseret fiskeopdrætsanlæg for Vikings Label i Dubai.

Når Vikings Label vælger at opføre et landbaseret fiskeopdrætsanlæg til laks i Dubai skal det ses i lyset af, at aquaculture i Mellemøsten er en voksende industri. Regionen har en ambitiøs plan om at være selvforsynende med fisk indenfor 10-15 år. I disse år oplever de en stigende efterspørgsel på fisk og skaldyr, ikke kan dækkes via regionens egenproduktion. I dag bliver efterspørgslen således dækket gennem import fra lande, som fx Norge.

Vikings Label lever i dag af at importere laks til Dubai, men ønsker nu at entrere aquaculture markedet med opførelsen af et landbaseret fiskeopdrætsanlæg i Dubai. Vikings Label er ejet af Tore Havn og Terje Lukas Havn, COO, som har årelang erfaring med fiskeopdræt, produktion, trading og eksport inden for aquaculturen. ”Vi ser et stort vækstpotentiale for laks i Dubai, og at væksten skal komme i en kombination af havopdræt i Norge og landbaseret fiskeopdræt nær markedet i Dubai”, udtaler Tore Havn, CEO i Vikings Label. Terje Lukas Havn, der er vicedirektør, supplerer med; ”Regionen har en innovativ tankegang, og søger i højre grad efter bæredygtige og miljøvenlige produktionsmetoder. At opfører et landbaseret fiskeopdrætsanlæg midt i den tørre og varme ørken er på mange måder utradionelt og spændende. Vi ønsker her at udnytte solens ressourcer med brug af solenergi, og dermed få miljøvenlige løsninger ind i vores opdrætsanlæg. Sammen med Gråkjær kan alt lade sig gøre og vi har stor tiltro til dem og vores nye fiskeopdrætsprojekt”.

 

Partneringaftale som samarbejdsform

Viking Labels var ikke tøvende med at gå ind i fiskeopdrætsprojektet som en partneringaftale. De ser store fordele med samarbejdsformen. ”Vi får mulighed for at få fuld indsigt i projektet lige fra starten, og dermed også for at præge det endelige resultat både i forhold til økonomi, kvalitet, tidsplaner og byggeprocessen, udtaler Tore Havn.

Med en indgåelse af en partneringaftale på et projekt af denne størrelse har både bygherre og Gråkjær en fælles interesse for, at byggeriet holdes inden for budgetrammen og er sammen om at træffe de rigtige valg til gavn for projektet.

 ”Vores erfaring fra andre store partnering projekter i Gråkjær, fortæller os, at der er positiv effekt over hele linjen - lige fra planlægning over projekterings- og indkøbsfasen til projektudførelsen - og særligt på samarbejdsdelen oplever vi, at bygherren er tilfredse med samarbejdsmodellen”, udtaler Bjarte Landro, Gråkjærs salgs- og udviklingschef.

 

Solidt tillidsbånd skabt

Det er på kort tid lykkedes Gråkjær at skabe et solidt tillidsbånd til kunden og få aftalen i hus. Gråkjær Aquas direktør Morten Malle fortæller: ”Gråkjær er en interessant partner, som har opnået en vis størrelse og økonomi (AAA-rating). Hvilket gør det lettere for kunden at få finansiering fra banker og investorer, eftersom de har sikkerhed for at kunne indfri garantikrav. Det har også betydning for kunden, at Gråkjær har 45 års erfaring med projektstyring og har erfaring fra byggeriet af flere fiskeopdrætsanlæg at trække på. Gråkjær opfører allerede i dag landbaserede fiskeopdrætsanlæg i totalentreprise flere steder i Europa, og indenfor kort tid også i Sydafrika og med dette projekt nu også i Dubai. Ydermere har det stor betydning, at flere af Gråkjærs medarbejdere har erfaring med at opføre fiskeopdrætsanlæg i Dubai og dermed kender konditionerne i landet”.

Gråkjær skal levere design, projektere samt stå for opførelsen af Vikings Labels fremtidige landbaserede fiskeopdrætsanlæg. Anlægget kommer til at indeholde klækkeri, startfodring, yngel, pre-smolt, smolt, påvækst og leveringstanke, og vil kunne producere 2.500 ton laks om året.

Etableringen af landbaseret fiskeopdræt i Mellemøsten er kun begyndelsen for Vikings Label. På sigt har selskabet planer om at fordoble produktionen.

På grunden, der er placeret i North Ras Al Khaimah, gennemgår i disse dage undersøgelser af grundforholdene. Opstart af projekteringsfasen er allerede igangsat. Projektet forventes færdigt i 2020.

 

Fordele med partneringaftale

En partneringaftale betyder, at bygherren og totalentreprenøren i fællesskab optimerer på økonomi, kvalitet, tidsplaner og byggeproces i byggeprojektet.

  • Partnerne i fællesskab yder deres bidrag til, at projektet gennemføres professionelt og økonomisk optimalt.
  • Åbent samarbejde baseret på dialog, tillid, åbenhed
  • Fælles interesse for at byggeriet holdes inden for budgetrammen
  • Gennemsigtighed i såvel projekteringsfase som i indkøbsfasen
  • Gensidig respekt
  • Arbejdet sker i en positiv, konstruktiv og løsningsorienteret tone
  • Tidlig involvering giver optimal synergieffekt af alle beslutninger

 

 

Fakta:

Gråkjær har i mere end 40 år arbejdet med totalentrepriser inden for byggeri til landbrug og erhverv – og nu også inden for landbaseret fiskeopdrætsanlæg. Det er i alt blevet til tæt ved 4.000 byggeprojekter. Gråkjær Aqua opfører landbaserede recirkulerende anlæg til produktion af både smolt og slagtefisk. Virksomheden har 125 medarbejdere, der varetager alt fra sparring og rådgivning med bygherre, miljø- og myndighedskontakten, design- og tegneprocessen, projektering og opførelse af store byggeprojekter.

Læs mere på www.graakjaer.dk/aqua

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk