26.2.2020

Nyt Zleep Hotel ved Copenhagen Arena åbner snart

Der var glæde hos både lejer og bygherre, da Gråkjær overdrog nøglerne til det nye Zleep Hotel i Ørestaden, der har ATP som bygherre og udlejer. Hotellet åbner til april.

”Vi har været meget glade for at arbejde sammen med Gråkjær under opførelsen af Zleep Hotel Copenhagen Arena. Hele holdet har en enormt professionel tilgang til arbejdet, og så har de overholdt samtlige deadlines. Derudover er de en fornøjelse at arbejde sammen med. Store anbefalinger herfra”, siger Sebina Christiansen, Project Coordinator hos Zleep Hotels.

Når man går en tur rundt på hotellet, er rå beton et fremtrædende element, både på værelserne og i loungen, hvilket giver det et moderne og urbant udtryk. Zleep hotel rummer 211 værelser fordelt på 6 etager. Ud over de almindelige værelser er der på hver etage en række handicapvenlige værelser og større familie værelser. Desuden rummer hotellet morgenmadsrestaurant, lounge og fitnessfaciliteter.

Facaderne på hotellet er i hvid terrazzo. Hotellet er på i alt 6.400 m².

Den kommende tid bruger Zleep på at indrette og møblere hotellet, der åbner 1. april 2020. 

 

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk