20.8.2018

Nyt Vestas converter-testcenter klar til brug

5 uger før aftalt har Vestas Manufacturing i Hammel fået deres nye bygning.

Gråkjær har opført et 1.100 m2 stort testcenter som tilbygning til de eksisterende test- og produktionsfaciliteter i Hammel. Hallen skal bruges til test og udvikling af convertere til Vestas-vindmøller.

”Byggeriet har haft en stram tidsplan og siden den første delaflevering har vores håndværkere arbejdet side om side med de Vestas-medarbejdere, der har taget sig af indretningen af hallen. Det har givet en del logistiske udfordringer. Alligevel er det lykkedes os at aflevere ca. 5 uger tidligere end oprindelig planlagt, så vi er godt tilfreds”, fortæller Jakob Iversen, projektleder hos Gråkjær.

Byggeriet er en stålhal med paneler på facaden og perforerede trapezplader på taget. Gråkjær har opført hallen samt belægning.

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk