18.9.2019

Ny tømrerhal til ZBC Ringsted

Gråkjær Erhverv A/S har indgået aftale med Zealand Business College (ZBC) Ringsted om opførelse af ny hal og undervisningslokaler til tømreruddannelsen.

Byggeriets samlede areal bliver på ca 780 m² og består, udover værksted/montagehal, af et materialelager, opskæringrum og undervisningslokaler til tømrereleverne.

Facaderne fremstår smukt med sort facade og baldakin med hårdttræslister og større glaspartier, hvilket giver et optimalt lysindfald i lokalerne.  

Skitserne til byggeriet er udarbejdet af IC Arkitekter A/S, som også er bygherrerådgiver på projektet.

Projekteringen er i gang og byggeriet forventes afleveret ultimo marts 2020

Det er anden gang at Gråkjær Erhverv A/S bygger for ZBC i Ringsted. I 2017 afleverede Gråkjær Erhverv A/S nybyggede faciliteter til konditoruddannelsen.

Se også

Topmoderne konditorskole i Ringsted

Læs mere

Gråkjær bygger 12.000 m² på Aarhus havn

Læs mere

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk