24.11.2016

Ny produktionshal til Niebuhr Gears

Gråkjær A/S har indgået kontrakt med Niebuhr Gears i Ikast om opførelse af en ny produktionshal på ca. 2.200 m² i 16 meters højde.

Gråkjær skal i tæt samarbejde med Niebuhr Gears og bygherrerådgiver Arkitec A/S planlægge og udføre byggeriet, så produktionshallen kan stå færdig omkring 1. marts 2017.

Niebuhr Gears producerer tandhjul i alle afskygninger til mange forskellige formål – og det går altså så godt for virksomheden, at de nu har brug for at udvide produktionen i Danmark. Blandt Niebuhr Gears’ kunder finder man store danske og internationale virksomheder bl.a. Vestas, Siemens, Rolls Royce og Danfoss.

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk