5.9.2019

Ny klimastald og renovering:

Nybyggeri og renovering skal danne rammerne om forbedrede produktionsresultater og en udvidelse i soantallet hos Niels Arve Pedersen.

Gråkjær har indgået aftale med Niels Arve Pedersen om opførelse af 8 sektioner klimastald, farestald samt modernisering og renovering af eksisterende anlæg.

Når anlægget er færdigt, kan smågriseproducenten udvide soantallet på gården fra 700 til 1.000 søer.    

Grundet det større antal søer sammen med at bedriften samtidig har et forbedret produktionsresultat, kan bedriften nu levere hele læs grise til slagtesvineproducenter hver uge. Derfor etableres der også udleveringssluse med tilhørende opvarmet dyrlægerum som en del af opdatering og udvidelse af anlægget.

Gråkjær opfører 8 sektioner klimastald sammen med 90 farestier, og fører det eksisterende staldanlæg up-to-date ved ombygning af 28 eksisterende farestier til 12 nye poltestier samt mindre renovering af eksisterende farestier og løbeafdeling.

Gråkjær har bygget på adressen to gange tidligere – i 1985 og i 2004.

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk