6.3.2018

Klap på skulderen til Jord- og betonfolk

Håndværkerne på Rødovrekarreen fik pølser og ros for deres ihærdige arbejde.

Forleden fik håndværkerne på byggeriet af Rødovrekarreen en velfortjent pause med pølser og brød at varme sig på i vinterkulden.

Gråkjærs byggeledelse havde bestilt en pølsevogn, for at takke for det store arbejde, der bliver lagt i at overholde tidsplanen og blive klar til elementmontagen.

Claus Navntoft, regionsdirektør hos Gråkjær, holdt en kort tale og roste folkene for deres indsats, og evne til at holde pladsen pæn og opryddet.

”Ofte når jord-, kloak- og betonfolkene ikke at få det anerkendende klap på skulderen, som rejsegildet er tænkt som. Det synes vi er synd, især fordi de virkelig har knoklet igennem for at kunne overholde tidsplanen”, fortæller regionsdirektør Claus Navntoft, der har hovedansvaret for byggepladsen.

På trods af at vintervejret, gamle kabler, kloak, m.m. spænder ben for fremgangen - så knokler folkene videre og Claus Navntoft forventer at kunne følge tidsplanen og starte elementmontagen som planlagt i sidste halvdel af marts.

Se også

Byggeriet af 117 lejligheder er i gang

Læs mere

Gråkjær og Koncenton fortsætter godt samarbejde i nyt stort boligprojekt

Læs mere

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk