20.4.2016

Indvielse af Fyns største biogasanlæg

NGF Nature Energys tredje bionaturgasanlæg indviet med trefoldigt leve

Bionaturgasanlægget NGF Nature Energy Midtfyn i Ringe blev indviet fredag den 8. april med et trefoldigt leve fra de 150 inviterede og gode ord fra blandt andre Nature Energy Biogas' formand, Peter Gæmelke og viceborgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Anne Møllegaard Mortensen.

Anlægget er det største bionaturgas på Fyn og producerer ca. 12 mio. m3 om året, hvilket svarer til 7.000 husstandes årlige varmeforbrug. 

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt udtaler i en pressemeddelelse om anlægget: ”Biogasanlægget på Midtfyn er et godt eksempel på, hvordan der konkret kan skabes flere erfaringer med at producere biogas mere effektivt og billigere”.

Gråkjær har udført byggeri og anlægsarbejder i totalentreprise for Xergi. Anlægget består af teknikbygning, indeholdende en stor tiptank, laboratorium, kontrolrum og værkstedsfaciliteter. Desuden er der opført administrationsbygning til kontorer og omklædningsfaciliteter samt en modtagebygning og en kedelbygning, der indeholder eltavler og kedel til produktion af varme.

Ud over anlægget i Ringe har Gråkjær for nyligt opført tilsvarende bionaturgasanlæg i Holsted og Bogense.

Læs mere om anlæggene her:

NGF Nature Energy Holsted

NGF Nature Energy Nordfyn, Bogense

NGF Nature Energy Midtfyn, Ringe

 

foto: NGF Nature Energy

 

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk