26.3.2019

Gråkjær tager 1. spadestik til Hydac international Gera

Byggeriet af ny produktions-/lager- og administrationsbygning til HYDAC International er nu i gang i Gera, Tyskland.

Gråkjær Erhvervs søsterselskab i Tyskland, Graakjaer GmbH, tog torsdag 21. marts første spadestik til et nyt stort domicil med produktions- og lagerhal samt administration.

Projektet bliver på i alt 2.850 m2. Byggeriet har været længe undervejs, da byggeplanerne tog deres begyndelse i 2013. Undervejs er det blevet til flere forskellige placeringer og udformninger, før det hele faldt i hak, og projektet blev en realitet.

HYDAC international producerer hydraulik til en lang række formål og brancher. Virksomheden blev grundlagt som en familievirksomhed i Saarland i Tyskland i 1963 og har nu mere end 8.800 ansatte fordelt på 56 lokaliteter i hele verden, herunder også i Danmark.

Gråkjær GmbH bygger også i Großbeeren ved Berlin for HYDAC International. Her opføres 1.950 m² administration (Softwareudvikling) og 400 m² hal til showroom.

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk