10.7.2018

Gråkjær sikrer boliger til unge studerende

228 nye ungdomsboliger i Valby giver bolighungrende studerende tag over hovedet.1. juli stod boligerne klar, og de studerende, kan nu se frem til et spændende sted at bo i deres studietid.

Både blandt studerende og boligudviklere er der i denne tid stort fokus på at få flere attraktive ungdomsboliger i København – Gråkjær medvirker til at opfylde behovet.

”På Ib Schønbergs Alle i Valby har vi opført 228 attraktive studielejligheder med eget køkken og bad. Placeringen i Valby med let adgang til uddannelsessteder, byliv og offentlig transport er også attraktivt for de studerende”, udtaler Johnny Holt, regionsdirektør hos Gråkjær.   

Gråkjær har opført ejendommen på Ib Schønbergs Allé på i alt 7.400 m2, fordelt på 6 etager. Ud over ungdomsboliger rummer bygningen lækre fællesarealer, herunder en tagterrasse og en gårdhave. Projektet er afleveret til bygherren og mange unge er allerede flyttet ind.

 

Bæredygtighed er in
Under projektfasen har man arbejdet med at gøre byggeriet så bæredygtigt som muligt. Der er bl.a. etableret solceller på taget i forbindelse med de meget lyse fællesarealer. På toppen af byggeriet kan de studerende mødes og nyde den fantastiske udsigt over København.

 

Alle håndværkere kan være stolte
Opførelsen af ungdomsboligerne har været i gang i 1½ år.  ”Der har været mange folk og lidt plads på det store byggeri. I gennemsnit har der været 40 mand på pladsen ad gangen. Vi har hele vejen igennem været meget opmærksomme på sikkerheden for at undgå arbejdsulykker – og det er lykkedes. I de 18 måneder byggeriet har stået på, har vi ikke haft en eneste arbejdsulykke”, fortæller projektleder på byggeriet Bjarne Edske. De mange underleverandører har med god energi udført et optimalt byggeri, som nu pynter på hjørnet mellem Gl. Køge landevej og Ib Schønbergs Allé.

Projektet er afleveret rettidigt til en tilfreds bygherre. Zeso Architects har tegnet projektet og MOE har været rådgivende ingeniør.

I videoen herunder kan du se håndværkerne, der arbejdede på højtryk for at få ungdomsboligerne færdige - og du kan se det færdige byggeri. 

 

Stigning i byggeriet af ungdomsboliger

Der mangler pt. ca. 8.500 studieboliger i København og det er et marked i stor udvikling. Mange udviklere vælger netop ungdomsboliger, som investeringsprojekt.

”Vi oplever generelt, at markedet for ungdomsboliger er i stigning og det er dejligt at kunne bidrage til at sikre de studerende tag over hovedet”, fortæller Johnny Holt, regionsdirektør for Gråkjær i København.

Projektet på Ib Schønbergs Allé er ét blandt flere store boligprojekter, som Gråkjær opfører i København. Sammen med forskellige samarbejdspartnere arbejder Gråkjær på at udvikle og opføre endnu flere ungdomsboliger i hovedstaden. Det drejer sig blandt andet om 361 ungdomsboliger på Poppelstykket, ligeledes i Valby. Ligesom på Ib Schønbergs Allé har Gråkjær, ud over at stå for byggeriet, også været involveret i finansieringen af projektet. 

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk