20.11.2019

Gråkjær Erhverv sætter fokus på Østjylland

Salgs- og Projektudviklingschef, Peter Christensen fra Gråkjær Erhverv sætter nu fokus på at skabe kontakt mellem bygherrer og investorer i Aarhus og omegn.

Peter Christensen, salgs- og projektudviklingschef hos Gråkjær Erhverv, er ekspert i finansiering af erhvervs- og boligprojekter, og har de seneste år især beskæftiget sig med at realisere en række boligprojekter i Københavnsområdet.

Nu sætter Peter Christensen fokus på Østjylland, hvor han er klar til at hjælpe bygherrer med at realisere alle former for erhvervsbyggerier og større boligprojekter. Med en bred kontaktflade til investorer, pensionskasser og kapitalfonde kan han skabe kontakt mellem bygherrer og investorer med en række forskellige finansieringsmodeller i forhold til byggeri; blandt andet sale and lease back modeller og rene lejeaftaler.

Lige fordeling mellem øst og vest

Gråkjær Erhverv har aktiviteter i hele Danmark og især de seneste år er det gået stærkt i København. På hjemmebanen er der lidt længere mellem opgaverne, og den udvikling ønsker virksomheden at vende, så der bliver en mere lige fordeling mellem opgaverne i øst og vest.

Tilbyder finansiering på udvalgte projekter

Gråkjær Erhverv har de seneste år finansieret udvalgte boligprojekter i København.  I det kommende år bliver en del af den ramme, der er fastsat til finansiering af boligprojekter, øremærket til et eller flere udvalgte projekter i Aarhus. 

Kontakt Peter Christensen på tlf. 2460 0449, hvis du overvejer at opføre erhvervs- eller boligbyggeri i Østjylland, og ønsker at drøfte mulighederne.

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk