4.5.2018

Forstærkninger til Gråkjærs projektlederteam

Store boligprojekter og et hotelprojekt i hovedstaden har ledt til ansættelsen af 3 nye medarbejdere, der sammen med Gråkjærs øvrige besætning skal varetage byggeledelsen af de store byggerier.

Projektchef Carsten Wolff, projektleder Michael Jensen og byggeleder Martin Bech er pr. 1. maj ansat hos Gråkjær Erhverv.

Carsten Wolff (tv) kommer fra en stilling som projektchef hos Züblin, hvor han har været ansvarlig for udvikling af byggeprojekter. Carsten har opbygget en stærk erfaring inden for udvikling, ledelse og styring af byggeprojekter i kraft af sine mange års ansættelser i det offentlige, som rådgiver og i entreprenørbranchen. Denne erfaring tager han med sig til jobbet hos Gråkjær, hvor han bliver projektchef på byggeriet af Zleep Hotel, Ørestaden.

Michael Jensen (55) er ansat som projektleder i Gråkjær Erhverv, øst. Han har flere års erfaring som projektleder i Danmark og Norge, senest hos LINK Arkitektur. Michaels første opgave bliver, i samarbejde med projektteamet på Ib Schønbergs Allé, færdiggørelsen af 228 ungdomsboliger. 

Martin Bech (th) er uddannet tømrer og bygningskonstruktør og har siden 2014 været ansat som byggeleder hos KPC Herning A/S. Martin bliver byggeleder på opførelsen af 45 luksusboliger i Damhushave i Rødovre.

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk