18.5.2017

Færdigt råhus på Tranevej

Ejendom med 25 lækre lejligheder er færdigmonteret, og de indvendige arbejder godt i gang.

De 5 etager, der tilsammen udgør Tranevej 6 er rejst, og man kan nu få et godt indtryk af, hvordan det færdige hus kommer til at tage sig ud med sin rødbrune teglstensfacade.  

Elementmontagen har krævet skarp koordinering af de 87 lastbilstransporter, der har leveret elementer til byggeriet i den smalle københavnske gade. Byggepladsen har naboer helt tæt på 3 sider og har derfor stort set ingen afsætningsplads. Med god planlægning er det lykkedes at afslutte råhuset efter tidsplanen.

Vinduerne i facaden er monteret og tagdækkerne arbejder på højtryk med at lægge sidste hånd på taget, så huset er snart helt lukket. Efterfølgende etableres tagterrasse med brædder i hårdttræ og værn.  Herfra kan ejendommens beboere nyde det gode vejr og udsigten over København.

Indvendig er alle skillevægge monteret, og maleren er gået i gang i stueetagen. Når han rykker videre til de øvrige etager, står andre klar til at starte aptering af gulve, døre, lister, køkkener mm. i de i alt 25 lejligheder.

24. maj forventes alle installationer; fjernvarme, el og vand at være på plads i bygningen.  

Lejlighederne står klar til indflytning i februar 2018. Du kan læse mere om byggeriet i referencen for Tranevej 6.

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk