5.2.2015

Energieffektiv Gråkjær-byggeri til Vordingborg-køkkenet

Bygherre Vordingborg køkkenet har underskrevet en totalentreprise kontrakt med Gråkjær A/S, der skal bygge et nyt stort hovedsæde, som i fremtiden skal tiltrække nye kunder og de bedste medarbejdere.

Vordingborg køkkenets domicil bliver bygget i 2 plan i et samlet areal på 1815 m2 med 2700 m2 terrasse- og parkeringsarealer. Bygningen bliver opført i solide præfabrikeret sandwich-betonelementer med frilagt sort granit på facaden. 

Gråkjær bygger energieffektivt, da bygningen vil blive opvarmet via energivenlige varmepumper i luft/vand system. Yderligere bliver bygningen udstyret med energirigtige ventilation, klima- og belysningsstyringssystemer. 

”Medarbejderne kan se frem til at arbejde i lyse og venlige up-to-date lokaler, hvor rummene er teamindrettet i forhold til virksomhedens arbejdsområder og bliver bygget i en kombination af egne kontorer og åbne kontormiljøer. Vordingborg køkkenets domicil får også egne konference- og showroomfaciliteter placeret helt unikt med storslået udsigt ud over Storstrømmen”, udtaler salgschef Benny Hansen fra Gråkjær Industribyg.

Byggeriet forventes at stå færdig til ultimo oktober 2015.

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk