17.3.2013

En hel hal for det halve

Stor stolthed over Trollesmindehallen...

 

Man kunne ikke undgå at lægge mærke til det. Stoltheden hos René Van Laer, direktør for Erhvervsakademiet København Nord og dermed også for Handelsskolen K Nord i Hillerød, og FrederiksborgCentrets direktør Carsten Larsen, da de to topfolk lørdag ved middagstid sammen med undervisningsminister Christine Antorini og borgmester Kirsten Jensen og en masse andre gæster kunne indvie Trollesmindehallen.

 

Fra hul til hal på 180 dage

Den nye Trollesmindehal er opført af Gråkjær A/S og har kostet 13,5 millioner kroner, og det er vist nok ret billigt for en 1500 kvadratmeter multihal, der skal bruges næsten i døgndrift alle ugens syv dage.

 

Vi har fået en hel halv for det halve, som René Van Laer bemærkede under åbningen.

Undervisningsministeren måtte som alle andre have blå overtrækningssutter på, da udeområdet ikke er klart endnu, men det forhindrede ikke Christine Antorini i at uddele masser af ros til den nye hal.

 

Indlysende at deles
- Det er fuldstændig indlysende, at man lokalt skal deles om idrætsfaciliteterne. Hvorfor er der ikke flere, der gør det? Der er utroligt få steder med idrætsfaciliteter på erhvervsskolerne, men det er vigtigt, at de unge har mulighed for at dyrke idræt, sagde undervisningsministeren og fortsatte:

- Vi ved jo, at bevægelse påvirker hjernen, så man blandt andet bliver bedre til at koncentrere sig, og med idræt bliver en skoledag da også langt mere spændende og motiverende. Et kæmpestort tillykke til hele byen og alle de unge. Jeg vil fortælle om hallen her rundt omkring i landet.

 

Borgmester Kirsten Jensen takkede de involverede for deres indsats.

- Det har betydning for området og er en del af det stærke samarbejde. Trollesmindehallen er en moderne og klog satsning, som er blevet mulig via det allestedsnærværende FrederiksborgCenter, sagde Kirsten Jensen blandt andet.

 (Kilde: Frederiksborg Amtsavis)

 

 

 

Frederikssunde Handelsskole - Gråkjær Industribyg  Frederikssunde Handelsskole - Gråkjær Industribyg

 

 

 

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk