9.5.2016

Elementmontage og fokus på indeklimaet

Denvers nye domicil skyder netop nu op i Hinnerup ved Aarhus. Byggeriet har fokus på at sikre medarbejderne et optimalt indeklima

Som det ses i videoen herunder, opføres byggeriet i sandwich-betonelementer. Når elementmontagen er afsluttet, fortsætter det indvendige arbejde. Her bliver der især sat fokus på indeklimaet i byggeriet. Bl.a. bliver der installeret solvinduer og ventilation med køling for at give medarbejderne et optimalt indeklima. Der foretages en B-Sim beregning, som simulerer bl.a. solforhold for at beregne, hvordan bygningen bliver påvirket af vejret, og sikre at de planlagte installationer passer til de forhold, som medarbejderne får, når bygningen er færdig. På den måde undgår man ubehagelige overraskelser og efterfølgende justeringer, når først bygningen er taget i brug. 

Denvers nye domicil bliver på i alt 1.933 m2, fordelt på administration, lager, teknik samt diverse overdækkede arealer og forventes at stå færdigt i efteråret 2016.

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk