15.6.2015

Den gyldne spade fundet frem i Gribskov

Første spadestik til opførelse af ny multihal på Gribskov Efterskole blev taget i strålende solskin fra morgenstunden i fredags.

Til arrangementet havde Gribskov Efterskoles bestyrelsesformand Torben Nyegaard, samt forstander Søren Møller inviteret både elever, lærere og øvrige bestyrelses medlemmer. Totalentreprenøren Gråkjær havde projektleder Karsten Ginn Lyngse og byggeleder Bjarne Edske tilstede.

Præcis kl. 10.00 blev alle samlet foran det kommende byggeri, hvor bygning på nuværende tidspunkt er afsat med hjørne pinde i jorden. Torben Nyegaard indledte med en fin tale om skolens historie, forberedelse af ny Multihal, samt betydningen af en multihal for Gribskov Efterskole. De ser meget frem til, at hallen står færdig og klar til brug. Derefter overrakte Bjarne Edske den obligatoriske ”Gyldne spade” til Torben Nyegaard som med hjælp fra en elev udførte ”Første spadestik” i en meget hård og tør jord til fælles begejstring.

Efterskolen serverede nybagt kage og saftevand, og til slut kunne alle besigtige nyt byggepladsskilt og gravemaskinen. 

Gråkjær opfører en 1.490 m² stor idrætshal til Gribskov Efterskole, der med den nye hal kan undervise eleverne i egne bygninger og derved leve op til den nye skolereform, der stiller krav om større fysisk aktivering af eleverne.

Byggeriet forventes at være klar til aflevering til februar 2016.

Læs mere specifikt om multihallen her.

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk