18.5.2016

DMTC indflytningsklar

Otto Schachners Medarbejdere har længe set frem til at rykke ind i deres nye lækre og tidssvarende domicil og lagerfaciliteter i DMTC i Fredericia, og nu er lokalerne klar

Byggeriet er en del af første fase af DMTC – Dansk Multimodale transport- og logistikcenter. DMTC i Fredericia bliver efter planen et kraftcenter for E-handelsvirksomheder i Danmark. Første fase omfatter klargøring af 200.000 m2 erhvervsgrunde. Det første af mange byggerier, Otto Schachners nye domicil, er nu afsluttet og klar til indflytning.  

Lager og administration

Gråkjær har opført det nye domicil som omfatter 4.000 m2 lager- og administrationsbygning samt 2.200 m2 belægninger. Byggeriet er opført i betonelementer og taget er udført i TTS og trapez-plader.

”Byggeprocessen er forløbet rigtig godt og der har været et godt samspil mellem Gråkjær, bygherren ADP og Otto Schachner” udtaler projektleder på byggeriet Claus Olesen.

 Byggeriet har solceller installeret på taget og er dermed på forkant med BR15, det bygningsreglement som netop er trådt i kraft for byggerier der igangsættes nu.

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk