3.10.2016

DGNB-certificering og grønne tagløsninger

Mange af Gråkjærs erhvervsbyggerier har elementer af bæredygtighed inkorporeret. Der er dog et byggeri, som overgår alle andre med flere længder

. Alfa Lavals domicil i Aalborg er opført med tanke på bæredygtighed hele vejen igennem og er DGNB-guld certificeret. DGNB er en bæredygtig certificering af bygninger. DGNB- ertificeringen tager højde for både miljø, økonomi og sociale forhold, der bliver vægtet lige i bedømmelsen af byggerier.

For at opnå DGNB-certificering er det et krav, at der er anvendt bæredygtige materialer i byggeriet, som kan spores hele vejen igennem produktionsprocessen. F.eks. er der til byggeriet af Alfa Laval anvendt FSC- mærket lærketræ. FSC-skove sikrer, at der ikke fældes mere træ end skoven kan reproducere, og samtidig beskyttes dyr og planter i skoven, og det sikres at medarbejderne er uddannede, og der er styr på sikkerhed og lønforhold.

Af andre bæredygtige elementer i byggeriet af Alfa Laval kan nævnes, at byggeriet har solcelletag og solafskærmning. Begge elementer hjælper med at reducere bygningens energiforbrug og optimere arbejdsmiljøet.

Bæredygtige tagløsninger

Af andre byggerier med fokus på bæredygtighed kan nævnes CMC til Aarhus Letbane, der har flere forskellige elementer af bæredygtighed.

Taget af CMC-bygningen har ”grønt tag”. Ovenpå bygningens tagpap er plantet stenbedsplanter. En fryd for øjet til glæde for dyr og insekter – og for miljøet.

Ud over at se kønne ud, optager de 4.500 m2 stenbedsplanter nemlig 5.500 kg co2 om året – og optager samtidig en stor mængde regnvand. Planter og underlag er monteret i bakker på taget, der optager regnvandet, så kun det vand der løber over bliver ledt i kloakken. Resten bliver opsuget af planterne eller fordamper.  

Flere af de øvrige bygninger der hører til kontrol- og vedligeholdelsescentret har Lesnox overpap på taget, som reducerer mængden af Nox-partikler i området med 3%. Nox-partikler er skadelige partikler, som udledes fra bl.a. brændeovne, biler og lastbiler.   

Også når det kommer til vaskemaskinen, som vasker letbanetogene, er bæredygtighed tænkt ind. Maskinen vasker med regnvand, som opsamles i en tank og genbruges.

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk