22.9.2016

Byggeriet af Sønderjysk Erhvervscenter er i gang

I Hammelev ved Vojens går det godt med erhvervslivet – og virksomheden Søberg VVS. Derfor udvider virksomheden sine lokaler med 1.842 m2.

Sønderjysk Erhvervscenter skal dels rumme administration og butik for VVS & bad, for virksomheden Søberg vvs. Desuden skal en del af lokalerne udlejes til andre virksomheder i området.

Byggeriet omfatter et nyt kontorbyggeri med fuld kælder, opført som råhus incl. tag – og facadelukninger, men excl tekniske installationer og indvendige arbejder som bygherre selv udfører.

Bygningen får, ligesom den eksisterende, en krum facade som har samme krumning som den rundkørsel bygningen ligger ud til.  Facaderne på byggeriet udføres af sandwich elementer med vinduer og døre i plast, taget er betonhuldæk med 2-lags papløsning.

Byggeriet er netop gået i gang og råhuset forventes afsluttet i februar 2017. 

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk