13.11.2017

Alle gode gange 3

Blomstergården har indgået aftale med Gråkjær, om opførelse af 3. etape af ungdomsboliger i Næstved

Udlejningen af ungdomsboliger i Næstved går strygende. Derfor har bygherren på de foreløbigt 2 etaper af Blomstergården nu indgået kontrakt med Gråkjær, om en 3. etape med yderligere 52 ungdomsboliger.

3. etape bliver på i alt 2.635 m2, fordelt på 3 etager, og den kommer, ligesom de to øvrige etaper af Blomstergården, til at bestå af en blanding af 1-, 2- og 3-værelses lejligheder. 

Med etape 3 opfører Gråkjær i alt 125 ungdomsboliger i Blomstergården, der ligger centralt i Næstved.  

Gråkjær opførte Blomstergårdens 1. etape i 2016-17. Ejendommen var fuldt udlejet før det stod færdigt og Gråkjær kunne aflevere 3 uger før tiden, til en særdeles tilfreds bygherre.

2. etape opføres i øjeblikket – her er elementmontagen afsluttet og de indvendige arbejder er i fuld gang. Byggeriet forventes afsluttet til februar 2018. Derefter følger byggeriet af 3. etape, der har opstart til marts 2018.

Blomstergårdens 1. etape som ses på billedet herover, er udsmykket af den anerkendte spanske streetartkunstner Aryz, der har udsmykket facader i det meste af verden.

Du kan læse mere om Blomstergården på sn.dk

Se også

Ungdomsboliger i Næstved afleveret til tilfreds bygherre

Læs mere

Gråkjær opfører også 2. etape af Blomstergården

Læs mere

Nyt forretningsområde: Gråkjær opfører ungdomsboliger i Næstved

Læs mere

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk