9.10.2014

Alfa Laval domicil

Rejsegilde på Alfa Lavals nye domicil i Aalborg

Den 9. oktober blev der holdt rejsegilde på Alfa Lavals nye domicil, som er PensionDanmarks første ejendomsinvestering i Aalborg.

 

Der er stor fremdrift i byggeriet af Alfa Lavals kommende domicil på Aalborgs østlige havnefront. Det blev i dag markeret med et rejsegilde på ejendommen, som PensionDanmark har investeret 126 mio. kr. i, og som i opførelsesperioden vil skabe 100 arbejdspladser.

”Der er tale om en velbeliggende kvalitetsejendom nær havnefronten. Og i Alfa Laval har vi en solid lejer på en lang kontrakt. Derfor vil investeringen sikre medlemmerne et godt og stabilt afkast mange år frem,” siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

Han var blandt dagens talere ved rejsegildet sammen med bl.a. borgmester Thomas Kastrup Larsen, Aalborg Kommune.

”Området husede engang Aalborgs største industrivirksomhed Aalborg Værft, der prægede byens udvikling i over 75 år. Med den nye ejendom er det nu PensionDanmark, der er med til at præge fremtiden. Det betyder meget for mig og for Aalborg, at ejendommen opføres som lavenergihus, så vi ikke bare taler om, men handler bæredygtigt,” siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen.

Den 6.000 m2 store ejendom i Aalborg opføres som et lavenergihus med anvendelse af solceller og solafskærmning og vil blive klassificeret efter DGNB Sølv.

PensionDanmark har investeret knap 10 mia. kr. i danske ejendomme og vil i de kommende år øge ejendomsinvesteringerne med godt 2 mia. kr. om året.

 

Fakta om investeringen

Sælger: TK Development i partnerskab med Lauritzen Gruppen
Projektudvikler: TK Development
Investor: PensionDanmark
Lejer: Alfa Laval Aalborg
Beløb: 126 mio. kr.
Areal: 6.000 m2 med plads til 300 medarbejdere
Beliggenhed: Aalborgs østlige havnefront
Arkitekt: PLH Arkitekter A/S
Ingeniør: OBH Rådg. Ingeniører A/S
Totalentreprenør: Gråkjær Industribyg A/S
Forventet indflytning: april 2015
Forventet overdragelse til PensionDanmark: juni 2015

-----------------------------

Bygherre KAS Østre Havn og investor Pension Danmark så på elementmontagen
på Alfa Lavals nye domicil i Ålborg.
 


Projekt bevæger sig fremad og følger planen til punkt og prikke.
De besøgende på pladsen var imponeret over præcisionen og ser frem til at flytte ind i det spændende byggeri.


Marts 2014

Første spadestik - Gråkjær opfører 6000 m2 domicil til Alfa Laval

På en smuk forårs dag blev der holdt taler af:
Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen

Torben Möger Pedersen, PensionDanmark

Frede Clausen, TK Development

Søren Krarup, Alfa Laval

Henrik Skaarup, Gråkjær Industribyg

 

Her efter blev det første spadestik taget til Alfa Lavals nye domicil.
 

 

Alfa Laval kontordomicil:

 

 

TK Development har solgt et kommende markant kontorprojekt i Aalborg til PensionDanmark. Prisen er 126,1 millioner kroner.

Projektet ligger i et udviklingsområde ved Aalborgs østlige havnefront, hvor koncernen tidligere bl.a. har udviklet og solgt domicilbyggeri til KMD.

Det nye projekt er et kontordomicil på 6000 kvm med tilhørende p-faciliteter og er langtidsudlejet til Alfa Laval, der i dag har til huse på den nærliggende Gasværksvej.

- Med det nye domicil får vi en moderne arbejdsplads, hvor vi kan arbejde med at udvikle og sælge energi- og miljørigtige løsninger til skibsfarten, siger Søren Hjorth Krarup, adm. direktør, Alfa Laval Aalborg.

Placeringen af domicilet på de tidligere værftsarealer har været afgørende for Alfa Laval, der hermed styrker sin position i Aalborg.

Projektet er tegnet af PLH Arkitekter A/S, og der bliver tale om et atriumbyggeri i fire plan. Ingeniør på projektet er OBH Rådg. Ingeniører, og entreprenør er Gråkjær A/S.

"Vi har kompetencerne til at opføre det nye kontordomicil fra 40 års erfaring og over 3500 byggeprojekter, så vi ser frem til at levere et gennemtænkt og optimalt byggeri til Alfa Laval" udtrykker Torben Brix projektsælger ved Gråkjær A/S.

Ejendommen opføres som lavenergihus med anvendelse af solceller og solafskærmning for reduktion af energiforbrug.

Byggeriet starter i marts og skal stå færdigt i juni 2015.

Adm. direktør Frede Clausen, TK Development, udtaler:

- Vi er glade for atter at kunne bidrage til et markant byggeri i Aalborg, hvor vi samtidig bidrager til at cementere og udbygge Alfa Lavals position i det nordjyske område. Vi er samtidig stolte over at stå bag et produkt, der kan trække en af Danmarks stærkeste institutionelle investorer til Aalborg.

Også adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark, er tilfreds med sin investering:

- Den lever fuldt ud op til vores investeringsstrategi, der skal sikre medlemmerne et stabilt afkast mange år frem.

 

 

 

Sælger: TK Development i partnerskab med Lauritzen Gruppen
Investor: PensionDanmark
Lejer: Alfa Laval Aalborg
Beløb: 126 mio. kr.
Areal: 6.000 m2 med plads til 300 medarbejdere
Beliggenhed: Aalborgs østlige havnefront
Arkitekt: PLH Arkitekter A/S
Ingeniør: OBH Rådg. Ingeniører A/S
Totalentreprenør: Gråkjær Industribyg A/S
Forventet byggestart: marts 2014
Forventet indflytning: april 2015

Gråkjær A/S, Fabersvej 15, DK-7500 Holstebro  ·  Tlf. +45 96 13 55 55  ·  graakjaer@graakjaer.dk